Danskir vsindamenn uppgtva vsbendingar um uppruna vatns jrinni...

a hltur a teljast meirihttar afrek a finna vatn umhverfis unga stjrnu sem er 815 ljsra fjarlg fr jru, en a hafa danskir vsindamenn einmitt gert samkvmt nlegri grein danska blainu Ingeniren. Greinina m lesa hr vefsu blasins.

essi uppgtvun getur hugsanlega hjlpa okkur a skilja uppruna vatnsins jrinni, en vatni er undirstaa alls lfs.

Vsindamennirnir fundu miki vatn umhverfis stjrnuna NGC1333-IRAS4B me litrfsmlingum. Til ess notuu eir sex stra tvarpssjnauka sem eru vi Grenoble Frakklandi (sj: Institut de Radioastronomie Millimtrique en ar er frtt im mli: Premire localisation de l’eau dans un systme plantaire en formation), en ekki venjulega sjnauka, annig a a er ef til vill ekki alveg rtt a tala um litrf, en tvarpsbylgjur og ljs eru af sama meii, .e. hvort tveggja rafsegulldur.

etta er stjarna sem er a byrja a myndast r geimryki. Umhverfis hana hefur fundist grarmiki magn af vatni sem vsindamennirnir hafa tla vera 100 sinnum meira en vatni jrinni.

Hr m sj hina ungu stjrnu NGC1333-IRAS4B. Efst til vinstri m sj fingrafar vatns "litrfinu" sem gulan topp samt merki fr lfrnum efnasambndum sem bla toppa. Nest til vinstri m sj hvar vatni var a finna.

Myndin efst sunni snir hugmynd listamanns um hverni essi unga stjarna gti liti t. Hugsanlega eiga reikistjrnur eftir a myndast ryk-skfunni sem er umhverfis slina.

Takk Albert Albertsson fyrir bendinguna!

--- --- ---

Lesi alla greinina sem bloggarinn nappai af vef Ingeniren:

http://ing.dk/artikel/106239-dansk-opdagelse-giver-ny-viden-om-vands-tilblivelse-paa-jorden

Dansk opdagelse giver ny viden om vands tilblivelse p Jorden

Astronomer fra Danmark har fundet vanddamp omkring en stjerne, der blev til under sidste istid. Opdagelsen kan vise sig at vre med til at lse gden om, hvordan vand blev til p vores planet.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 10. feb 2010 kl. 10:07

Fundet af vanddamp omkring en ung stjerne 815 lysr fra Jorden kan mske vre med til at forklare, hvordan vandet, som er grundlag for liv som vi kender det i dag, er kommet til Jorden.

Det er en gruppe astronomer under ledelse af Jes Jrgensen fra Center for Stjerne og Planetdannelse ved Statens Naturhistoriske Museum i Kbenhavn og Bonn Universitet som har fundet store mngder vanddamp i den roterende gas- og stvskive omkring stjernen NGC1333-IRAS4B.

Stjernen befinder sig 815 lysr fra Jorden og kan vre forlberen for et planetsystem som vores eget solsystem.

Mere end 100 gange vandet i alle verdenshave
Ved hjlp af seks store radio-teleskoper placeret ved Grenoble i Frankrig, sgte astronomerne efter vand omkring den unge stjerne.

Stjernen NGC1333-IRAS4B blev dannet for cirka 10,000-50,000 r siden - samtidig med den sidste istid her p Jorden. Resultatet af observationerne viste, at der er en stor mngde vanddamp omkring
denne unge stjerne – og det befinder sig inden for et omrde svarende til afstanden mellem Solen og den yderste planet i vores solsystem, Neptun.

Mngden af vand i skiven er langt strre end hvad man tidligere har antaget - mere end 100 gange den samlede mngde vand i alle verdenshavene p Jorden. Ewine van Dishoeck fra Leiden Universitet i Holland, som er medforfatter p artiklen, siger i en pressemeddelse:

P grund af de lave temperaturer i molekyleskyen er det meste af vandet blevet til is fr stjernen er blevet dannet, men i skiven tt p den unge stjerne fordamper alt vandet, s vi kan observere det med vores radioteleskoper.

Kollapset molekylesky fik det til at regne
Vand er grundlaget for liv som vi kender det p Jorden. En stor del af vandet i havene p Jorden stammer sandsynligvis fra verdensrummet.

Solen og planeterne blev formentlig dannet for omkring 4.5 mia. r siden da en lille del af en sky af gas og stv i verdensrummet - en skaldt molekylesky - faldt sammen p grund af dens egen tyngdekraft.

I molekyleskyen var der ogs en lille del vand, som p en eller anden mde fandt vej til vores egen Jord. Helt prcist hvordan, er et af de store ubesvarede sprgsml i studierne af livets oprindelse p Jorden.

Disse observationer har bnet for en helt ny metode til at studere vand i unge solsystemer. De radioblger, som vi kan observere med teleskoperne, gr det muligt for os at kigge meget dybere ind mod stjernen og dens skive, end det hidtil har vret muligt. Vi kan dermed studere de fysiske og kemiske processer der har betydning for hvordan skiven udvikler sig og hvordan planeter bliver dannet, siger Jes Jrgensen fra Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Statens Naturhistoriske Museum.

Jes Jrgensen har lige startet en ny gruppe ved Center for Stjerne- og Planetdannelse ved Statens Naturhistoriske Museum, som fokuserer p netop de sprgsml.

Han planlgger at benytte bl.a. ESO’s kommende Alma-teleskop, som kan benyttes til at finde vand omkring mange unge stjerner og dermed fastlgge, om mngden af vand og hvor det befinder sig ndrer sig, mens stjernen bliver dannet.

En grafisk fremstilling af den unge stjerne NGC1333-IRAS4B. Forskere gr ud fra at planeter vil kunne dannes i skiven af stv og gas, der omgiver den unge stjerne. For frste gang har de ogs kunne pvise, hvor store mngder vand der findes i sdan en skive. (Foto: NASA/JPLCaltech/R. Hurt-Spitzer Science Center)
Den unge stjerne NGC1333-IRAS4B, hvor man verst til venstre ser det spektrale fingeraftryk af vandmolekylet (gult) sammen med linjer fra komplekse organiske molekyler (bl). Nederst til venstre fordelingen af vand i skiven omkring den unge stjerne.
--- --- ---

tarefni:

The Astrophysical Journal Letters

http://www.iop.org/EJ/abstract/2041-8205/710/1/L72

WATER VAPOR IN THE INNER 25 AU OF A YOUNG DISK AROUND A LOW-MASS PROTOSTAR*

Jes K. Jrgensen et al 2010 ApJ 710 L72-L76 doi: 10.1088/2041-8205/710/1/L72 Help

PDF (263 KB)|HTML|References

Jes K. Jrgensen1,4 and Ewine F. van Dishoeck2,3
1 Argelander-Institut fr Astronomie, University of Bonn, Auf dem Hgel 71, D-53121 Bonn, Germany
2 Leiden Observatory, Leiden University, P.O. Box 9513, NL-2300 RA Leiden, The Netherlands
3 Max-Planck Institut fr extraterrestrische Physik, Giessenbachstrasse, D-85748 Garching, Germany
4 Current address: Centre for Star and Planet Formation, Natural History Museum of Denmark, University of Copenhagen, ster Voldgade 5-7, DK-1350 Copenhagen K, Denmark.
E-mail: jes@snm.ku.dk and ewine@strw.leidenuniv.nl

ABSTRACT. Water is one of the key molecules in the physical and chemical evolution of star- and planet-forming regions. We here report the first spatially resolved observation of thermal emission of (an isotopologue of) water with the Plateau de Bure Interferometer toward the deeply embedded Class 0 protostar NGC 1333-IRAS4B. The observations of the H18 2O 31,3-22,0 transition at 203.4 GHz resolve the emission of water toward this source with an extent of about 0farcs2 corresponding to the inner 25 AU (radius). The H18 2O emission reveals a tentative velocity gradient perpendicular to the extent of the protostellar outflow/jet probed by observations of CO rotational transitions and water masers. The line is narrow, ≈1kms–1 (FWHM), significantly less than what would be expected for emission from an infalling envelope or accretion shock, but consistent with emission from a disk seen at a low inclination angle. The water column density inferred from these data suggests that the water emitting gas is a thin warm layer containing about 25 M Earth of material, 0.03% of the total disk mass traced by continuum observations.

Key words: astrochemistry; ISM: abundances; ISM: individual objects (NGC 1333-IRAS4B); protoplanetary disks; stars: formation

* Based on observations carried out with the Institut de Radioastronomie Millimtrique (IRAM) Plateau de Bure Interferometer. IRAM is supported by INSU/CNRS (France), MPG (Germany), and IGN (Spain).

Print publication: Issue 1 (2010 February 10)
Received 2009 October 18, accepted for publication 2010 January 7
Published 2010 January 22

Reyna m a nlgast sjlfa greinina hr.


Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Arinbjrn Kld

Er ekki rtt a mannkyni setji stefnuna tt til hinnar nju stjrnu egar kemur a endalokum okkar eigin stjrnu?

Kveja a noran.

Arinbjrn Kld, 13.2.2010 kl. 10:13

2 Smmynd: Arnar

815 ljsr.. hlfum ljshraa num vi anga ~1630 rum og vi komumst ekki einu sinni svo hratt. Og svo tt stjarnan vri full myndu egar vi kmum anga vri alveg vst hvort a vru nokkrar reikistjrnur og ef a vru reikistjrnur er ekki vst a r su byggilegar.

Mikilvg uppgtvun engu sur. Uppi eru tvr aaltilgtur (rugglega til fleirri en r) um uppruna vatns jru; a) a vatni hafi alltaf veri hrna ea b) vatn hafi borist til jarar me loftsteinum. etta styur tvmla laust tilgtu a).

Arnar, 15.2.2010 kl. 09:51

3 Smmynd: Stjrnufrivefurinn (www.stjornufraedi.is)

Vandamli vi uppruna vatns jrinni er a miklu leyti flki "snlnu" slkerfisins. Vi jrina er ngur hiti fr slinni til ess a urrgufa vatn eins og sj m egar halastjrnur berast inn innra slkerfi. urrgufunin hefst meira a segja talsvert utar. a umhverfi sem jrin myndaist var rugglega frekar urrt og v hefur mestur hluti vatnsins borist utan fr me halastjrnum og loftsteinum. g hallast fremur a eirri tilgtu en a vatni hafi alltaf veri hr.

Vangaveltur um uppruna vatns jrinni eru eitt af mnum helstu hugamlum stjrnufrinni. nvember stti g rstefnu um etta mlefni Svj og skrifai stuttu seinna frekar tarlega grein um etta efni. alltaf eftir a henda v inn Stjrnufrivefinn en ef svo lklega vill til a einhver hafi snefil af huga a lesa hana er hgt a smella hr (pdf).

- Svar

Stjrnufrivefurinn (www.stjornufraedi.is), 15.2.2010 kl. 22:38

4 Smmynd: Arnar

Frleg grein hj r, browserinn crashai reyndar bls. 5 en a sem g ni a renna yfir var mjg gagnlegt.

Hef einhvern vegin bara gert r fyrir v a vatn hafi alltaf veri til staar Jrinni, en essar sklumpa-loftsteina tilgta er mjg spennandi. Anna sem arf kannski a taka tillit til er srefni, sem fannst vst mjg takmrkuu magni ur en ljstillfun kom til. Hugsanlega myndaist vatn kjlfar srefnis.

Reyndar hef g lesi tilgtur um a jrin hafi ekki alltaf veri nverandi sporbaug, hugsanlega gti a haft hrif 'snlnuna'.

Arnar, 16.2.2010 kl. 11:28

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Höfundur

Ágúst H Bjarnason
Ágúst H Bjarnason

Verkfr. hjá Verkís.
agbjarn-hjá-gmail.com

Audiatur et altera pars

Aðeins málefnalegar athugasemdir, sem eiga ótvíætt við efni viðkomandi pistils, og skrifaðar án skætings og neikvæðni í garð annarra, og að jafnaði undir fullu nafni, verða birtar. 

Um bloggi

Ginnungagap

mislegt

Loftslag

Click to get your own widget

Teljari

free counters

lver

http://metalprices.com/PubCharts/PublicCharts.aspx?metal=al&type=L&weight=t&days=12&size=M&bg=&cs=1011&cid=0

Slin dag:

(Smella mynd)

.

Vinnan mn:

Oluveri dag:

Heimsknir

Flettingar

  • dag (25.2.): 21
  • Sl. slarhring: 29
  • Sl. viku: 169
  • Fr upphafi: 740620

Anna

  • Innlit dag: 16
  • Innlit sl. viku: 108
  • Gestir dag: 16
  • IP-tlur dag: 15

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Feb. 2021
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28            

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband